Ung mand dræbt i voldsom soloulykke

1. april 2017 09:37 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Manden mistede herredømmet over sin bil, der tog en meget voldsom tur.

Ung mand dræbt i voldsom soloulykke
En 21-årig mand har mistet livet i en voldsom soloulykke på Bornholm. Foto: Google Maps.

Det er ikke så tit, der sker det store og voldsomme på Bornholm.

Desværre er det ikke sagen i dag, hvor en 21-årig bornholmer tidligt lørdag morgen blev dræbt i en voldsom soloulykke på Borrelyngvej mellem Hasle og Allinge.

– Han har mistet herredømmet over bilen og er endt i grøften. Her har bilen så ramt et træ og er blevet slynget videre, siger Jan Hansen, vagthavende hos Bornholms Politi, til Newsbreak.dk, der også kan fortælle, at ulykken skete tæt på Allinge.

Bornholms Politi forsøger nu at blive klogere på, præcis hvad der gjorde, at den unge mand mistede herredømmet over sin bil.

– Vi ved ikke, hvorfor han kørte galt, siger Jan Hansen.

Den unge mand er blevet identificeret og de pårørende er underrettede.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu