Ung mor sigtet for at dræbe sin nyfødte

17. februar 2013 09:51 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ung mor sigtet for at dræbe sin nyfødte
Billede mangler

En familietragedie har udspillet sig i Nordjylland, hvor et lille drengebarn fredag mistede livet. Det skete bare få dage efter, at han var kommet til verden. Drengens blot 21-årige mor er sigtet for drabet, skriver bt.dk.

 

Nordjyllands Politi er endnu meget sparsomme med oplysninger, men vagtchef Per Jørgensen bekræfter over for bt.dk:

»Ja, det er rigtigt. Vi havde en sag i Frederikshavn i fredags. Det er en familietragedie,« siger han og kan ikke uddybe yderligere.

Den 21-årige kvinde blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør in absentia og varetægtsfængslet i fire uger.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu