Ungarn straffes for underskud

22. februar 2012 14:29 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ungarn straffes for underskud
Billede mangler

Ingen penge til Ungarn.
EU har planer om lave sanktioner mod Ungarn, efter at landet ikke har holdt sit budgetunderskud under de tre procent af bruttonationalproduktet, som er kravet i EU’s nye regler.
Det fremgår af en indkaldelse til et pressemøde efter kommissionens ugentlige møde i Bruxelles. På pressemødet vil økonomikommissær Olli Rehn og kommissær for EU’s regionspolitik, Johannes Hahn, gøre nærmere rede for, hvad der skal ske.
Trods flere advarsler har regeringen i Budapest undladt at træffe nødvendige strukturelle tiltag for at reducere sine udgifter, skriver Associated Press.
Nu vil EU-Kommissionen så tilbageholde udviklingsmidler fra Ungarn, der løber op i 3,7 milliarder kroner.
EU er også i en bredere konflikt med Ungarn. EU mener, at nye love i landet overtræder EU-reglerne ved at begrænse uafhængigheden af centralbanken og domstolssystemet. Kommissionen har også udtrykt bekymring over Budapests restriktive medielovgivning.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu