Unges kriminalitet historisk lav

9. april 2013 07:58 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Unges kriminalitet historisk lav
Billede mangler

Kriminaliteten blandt unge under 18 år har ikke været lavere i den tid, den er blevet gjort op. Det skriver Politiken.

 

Justitsministeriets rapport »Udviklingen i børne – og ungdomskriminaliteten 2001-2012« viser ifølge avisen, at der i 2001 var godt 19.000 unge under 18 år, der blev mistænkt eller sigtet for et kriminelt forhold, mens der i 2012 var omkring 14.000.

Formand for Det Kriminalpræventive Råd og juraprofessor ved Københavns Universitet, Linda Nielsen, genkender den positive udvikling over for Politiken og siger til avisen, at det kriminalpræventive arbejde har en stor rolle i den faldende kriminalitet blandt unge.

»Det virker, som om der er kommet en bredere interesse for det forebyggende arbejde end tidligere. Både politiet og kommunerne er begyndt at gå meget mere ind i arbejdet,« siger hun.

I København er kriminaliteten blandt de unge under 18 år faldet med 56 procent.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu