Ungt par trampede mand i hovedet på strøget

25. juli 2012 11:49 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ungt par trampede mand i hovedet på strøget
Billede mangler

En festlig tur ned ad Strøget i København natten til onsdag endte brutalt for en 19-årig mand. Af ukendte årsager bliver han overfaldet af to jævnaldrende, oplyser Københavns Politi.
– En 19-årig mand kommer i klammeri med en 23-årig mand og 19-årig kvinde. Han får slag, spark og tramp i hovedet, siger Frans Belem-Nielsen, efterforskningsleder ved Københavns Politi, til Ritzau.
Offeret slipper dog med overfladiske skræmmer efter det grove overfald.
– Han slipper med en flænge i baghovedet og en skade på øret. Han har fået syet flængen, og er ellers i god behold alt taget i betragtning, fortæller efterforskningslederen.
Politiet blev tilkaldt kl. 03.55 og fik hurtigt fat i gerningsmændene, som begge skal foran en dommer senere onsdag. De sigtes for grov vold.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu