Ups: Togstations infoskærme viste hudfilm

19. maj 2017 08:01 | Af: Louise Bennetzen, lb@newsbreak.dk

De rejsende fik sig en glædelig overraskelse - eller hvad?

Ups: Togstations infoskærme viste hudfilm
De togrejsende fik sig noget af en overraskelse. Arkivfoto: SCANPIX

De, der skulle med toget mandag aften fra Washington Union Station, fik sig noget af en overraskelse. Infoskærmene på stationen begyndte nemlig ud af det blå at vise pornofilm.

I nogle minutter afspilledes hudfilm fra nettjenesten pornhub nemlig på skærmene i stedet for hjælpe de rejsende med afgangstider og lignende, som de plejer. Det skriver CBS News.

– Infoskærmene på Union Station begyndte bare at vise Pornhub, skrev en twitterbruger.

Det viser sig, at skærmene, som kun var blevet brugt i nogle måneder, var blevet hacket. Stationen har ikke ville komme med yderligere informationer, men fortæller at en efterforskning er undervejs.

– Heldigvis blev det hurtigt slukket igen, siger Beverley Swaim-Staley, der står for stationens vedligehold.

Skærmene skal egentlig bruges som interaktive kort af ruter.

Swaim Staley fortæller, at stationens teknikere arbejder på skærmene, inden de bliver slået til igen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu