USA-ekspert: Præsidentvalg kommer til at stå mellem Obama og Romney

4. april 2012 10:27 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
USA-ekspert: Præsidentvalg kommer til at stå mellem Obama og Romney
Billede mangler

Mormonen Mitt Romney skal efter nattens tre sejre med al sandsynlighed dyste mod Barack Obama til efteråret, vurderer Mads Fuglede.
 
Barack Obama vs. Mitt Romney.
 
Sådan ser optakten ud til efterårets kamp om at blive USA’s præsident de næste fire år, vurderer USA-ekspert Mads Fuglede, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet.
 
“Romney ligner den uundgåelige kandidat. Han vinder konstant, og meningsmålingerne peger på, at han får de sejre, han skal bruge for at få den endelige nominering,” siger Mads Fuglede til Newspaq.
 
I starten både tabt og vandt Mitt Romney valgene i de enkelte stater, og han havde ifølge Fuglede svært ved at få kontakt med de amerikanske vælgere. Men nu er stemningen vendt for Romney, der i nat lavede hattrick og vandt Wisconsin, Maryland og Washington D.C.
 
Den undetippede modkandidat til Romney, Rick Santorum, vil endnu ikke trække sig. Ifølge eksperten er det fordi, han venter på den store dag den 24. april, hvor fem stater skal bestemme sig for en republikansk
kandidat mod Barack Obama.
 
“Jeg tror, at han gerne vil slutte med et godt resultat i sin hjemstat Pensylvania, og så bruge det som en god udgang, der giver mening i stedet for bare at kaste håndklædet,” fortæller Mads Fuglede og understreger, at Santorum stadig har en usandsynlig men matematisk chance for at vinde.
 
Politisk kommentator i USA, James Carvile siger dog til CNN, at Rick Santorum i øjeblikket er som en høne uden hoved. Den eneste, der ikke ved at den er død, er hønen selv.
 
Men selvom Rick Santorum fortsætter den interne kamp mellem republikanerne, så går det ikke udover Mitt Romneys chancer mod Obama.
“Det er som regel en stor fordel med et tæt primærvalg, fordi man får mulighed for at finindstille sit budskab, før den endelige dyst i efteråret,” slutter Mads Fuglede.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu