USA frygter hævn for afghansk massakre

12. marts 2012 08:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
USA frygter hævn for afghansk massakre
Billede mangler

Taleban i Afghanistan raser over, at en amerikansk sergent lørdag dræbte 16 civile afghanere.
Serganten opsøgte og dræbte 16 afghanere i deres hjem i en lille landsby, og det får nu Taleban til at love “hævn over angriberne og de barbariske mordere for hver enkelt martyr,” skriver Taleban på deres hjemmeside ifølge AFP.
De amerikanske myndigheder tager truslen alvorligt og advarer nu amerikanere i Afghanistan om faren for gengældelsesangreb.
“Den amerikanske ambassade advarer amerikanske statsborgere i Afghanistan om, at som resultat af en tragisk skudepisode involverende en amerikansk soldat i Kandahar-provinsen er der risiko for antiamerikanske følelser og protester i de kommende dage, specielt i de østlige og sydlige provinser,” skriver ambassaden ifølge Reuters på sin hjemmeside.
Før massakren var stemningen mellem USA og Taleban allerede på kogepunktet, da amerikanske soldater for tre uger siden afbrændte flere koraner.
USA’s præsident, Barack Obama, har i en direkte tale til Afghanistans præsident, Hamid Karzai, lovet at retsforfølge sergenten og alle andre, som var involveret i drabene.
Kilde: Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu