USA nægtede indrejse til Toulouse-mand

23. marts 2012 10:22 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
USA nægtede indrejse til Toulouse-mand
Billede mangler

Den 24-årige Mohammed Morha, som mistænkes for i denne uge at have dræbt syv personer i Toulouse i Frankrig, var uønsket i USA.
De amerikanske myndigheder kendte nemlig til den unge franske islamist, der blev torsdag dræbt i en skudveksling med politiet.
Derfor var Mohammed Morha på en “no-fly”-liste (ingen flyindrejse-liste, red.), der føres af de amerikanske myndigheder, fortæller amerikanske embedsmænd fredag, skriver Reuters.
Morha blev placeret på listen et stykke tid siden, lyder det fra to embedsmænd, som dog ikke vil oplyse præcist hvornår.
Den såkaldte “no-fly”-liste er den mest restriktive sorteliste, som de amerikanske myndigheder anvender for at forhindre mulige passagerer i at flyve rundt i eller til og fra USA.
Listen vedligeholdes af Terrorist Screening Center (TSC), som er en enhed under FBI, der bruger oplysninger fra mange offentlige instanser.
Både de amerikanske og franske myndigheder siger, at Merah var rejst til Afghanistan omkring år 2010 for at få uddannelse af militante islamister.
Han havde tilbragt tid sammen med de militante langs den afghansk-pakistanske grænse, før de alle blev taget til fange og vendte tilbage til Frankrig.
På et tidspunkt efter sin tilfangetagelse, sagde to andre amerikanske embedsmænd, at Merah blev holdt i varetægt af de amerikanske styrker i Afghanistan.
De amerikanske embedsmænd afviser ifølge Reuters at give detaljer om, hvordan og hvornår dette skete.
Den franske efterretningstjeneste møder nu hård kritik for ikke at have holdt mere øje med den unge islamist, som mistænkes for at have skudttre franske faldskærmssoldater, tre små skolebørn og en rabbiner.
Kilde: Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu