USA og Rusland i tæt kontakt om Syrien

1. marts 2013 21:48 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
USA og Rusland i tæt kontakt om Syrien
Billede mangler

SYRIEM: Alle uenighedser til trods har præsident Obama og præsident Putin instrueret deres udenrigsministre om at være i tæt kontakt om situationen i Syrien og søge efter »nye initiativer« til at slutte konflikten i landet.
Ifølge Reuters, har de to præsidenter ført samteler over telefonen og er yderligere blevet enige om at undgå skridt der kan forværre forholdet mellem de to nationer. Specielt Syrien har været en sten i skoen i forholdet mellem landene, fordi Rusland har været og stadig betragtes som præsident Assads allierede.

 

De mere forsonlige toner er kommet i stand, efter at den nye amerikanske udenrigsminister John Kerry mødte sin russiske kollega Sergej Lavrov i Berlin for tre dage siden, selv om mødet ikke førte til noget gennembrud.

Tonen er da heller ikke mere hjertelig, end at den russiske ledelse fredag gav udtryk for, at USAs beslutning på mødet i Rom blandt »Syriens Venner« om at forøge sin ikke militære hjælp til Syriens oprørere, kun var egnet til at »styrke ekstremisterne«.

FNs fredsmægler Lakhdar Brahimi, gav fredag udtryk for, at netop Rusland og USA spiller en hovedrolle i at få standset konflikten og at en enighed mellem de to ville være et stort fremskridt.

Det må dog i øjeblikket siges at være noget urealistisk, fordi USA stejlt fastholder at Assad skal væk, mens Rusland ikke vil høre tale om at fjerne ham med magt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu