USA overvejer at bevæbne syriske oprørere

22. februar 2012 08:36 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
USA overvejer at bevæbne syriske oprørere
Billede mangler

Blodbadet fortsætter i Syrien, hvor mindst 100 mennesker har mistet livet efter nye bombardementer. Men nu kan der være en hjælpende hånd på vej til de syriske oprørere.
USA overvejer nemlig at sende våben til oprørerne, hvis der ikke kan findes en polisk løsning på konflikten i landet. Det skriver Reuters.
Det er en ny melding fra USA, som indtil videre har haft en politik om ikke at bevæbne oprørerne.
Man understreger dog, at man fortsat arbejder hårdt på en politisk løsning. Men at der muligvis må tages andre midler i brug, hvis en politisk løsning ikke vil lykkes.
“Vi mener stadig, at en politisk løsning er det, Syrien har brug for,” siger talsmand for Det Hvide Hus Jay Carney til Reuters.
Tirsdag meldte syriske aktivister om mere end 60 dræbte under angreb fra præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker.
Udenrigsminister Hillary Clinton skal mødes med repræsentanter fra 70 lande i Tunis fredag for at koordinere det internationale samfunds næste skridt i den lange konflikt.
Kilde: reuters.com
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu