USA: Trold kan hoppe af æske

23. februar 2012 23:43 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
USA: Trold kan hoppe af æske
Billede mangler

Spænder Mitt Romney og Rick Santorum, Ron Paul og Newt Gingrich fortsat ben for sig selv og hinanden frem til det republikanske konvent, står et sandt festfyrværkeri klar i kulissen til at tage over.
Sarah Palin har netop meddelt til Fox News, at hun er klar til at røre på sig, hvis det hele står i stampe, og ingen kandidater har det nødvendige flertal ved konventet. Det skriver Ekstra Bladet.
“Entusiasmen for de nuværende kandidater er lav, og hvis ingen har sikret sig nomineringen om nogle måneder, så må vi se på situationen med friske øjne,” siger Palin til FOX Business Network ifølge Ekstra Bladet.
Palin havde oprindelig drømt om at føre kampagne som præsidentkandidat. Hendes tilhængere blev da også grumme skuffede, da hun trak sig, men nu kan det være, de får oprejsning.
Kilde: Ekstra Bladet

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu