USADA lægger hårdt pres på Armstrong

26. januar 2013 11:01 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
USADA lægger hårdt pres på Armstrong
Billede mangler

Den dopingdømte amerikaner har kun en kort frist til at fortælle alt til anti-dopingmyndighederne.

 

USADAS øverste chef Travis Tygart fortæller i et interview med CBS, at han har skrevet et brev til Lance Armstrong, hvor han gør det klart, at den afklædte Tour-vinder har en frist til 6. februar, hvis han vil have nedsat sin straf mod at hjælpe med at afklare, hvordan han kunne snyde sig til syv Tour-sejre og olympiske medaljer.

Reuters fortæller, at Travis Tygart har meget svært ved at stole på, at Lance Armstrong var ren, da han gjorde comeback i Tour de France i 2009. Det hævdede Lance Armstrong, da han for nylig indrømmede at have brugt doping over for talkshow-værtinden Oprah Winfrey.

– Hans blodprøver i 2009, 2010…. Der er en chance svarende til én ud af en million, at de skyldes noget andet en doping, siger Travis Tygart.

Lance Armstrongs tidligere holdkammerater på US Postal-holdet fik nedsat straf, da de angav Armstrong som hovedmanden bag systematisk dopingmisbrug på holdet.

Samtidig med, at Lance Armstrong er under pres fra USADA, er der også et stort internationalt ønske om, at amerikaneren fortæller hele sandheden til en kommission, der lige nu undersøger Den Internationale Cykel Union (UCI) for korruption. Her er den tidligere præsident Hein Verbrüggen under anklage for at modtage store donationer fra Lance Armstrong mod at tilbageholde informationer om en positiv dopingprøve fra 1999.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu