»Usandsynligt« at Chavez bliver balsameret

14. marts 2013 01:38 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
»Usandsynligt« at Chavez bliver balsameret
Billede mangler

VENEZUELA: Tidligere har den fungerende præsident i Venezuela, Nicolas Maduro, sagt, at liget af den afdøde præsident Hugo Chavez skal balsameres og bevares ligesom Lenin, Ho Chi Minh og Mao. Men efter at en gruppe videnskabsmænd har undersøgt liget, ser det nu ud til, at Maduros ønske næppe går i opfyldelse.

 

Ifølge BBC fortæller den fungerende præsident, at russiske og tyske eksperter mener, at det vil blive næsten umuligt at balsamere Chavez, fordi kroppen ikke er blevet ordentligt forberedt i tide, hvormed der nu er opstået kompleksiteter.

»Russiske og tyske videnskabsmænd er kommet hertil for at balsamere Chavez, og de fortæller os, at det er meget vanskeligt, fordi processen skulle have været startet meget tidligere, og nu er det ikke muligt. Vi er midt i processen, og det er kompliceret,« siger Maduro, der stiller op til præsidentvalget i Venezuela 14. april mod oppositionsleder Henrique Capriles.

Efter Hugo Chavez’ død 5. marts erklærede regeringen syv sørgedage i landet. De er imidlertid blevet forlænget til fredag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu