Utrygheden er stor i Danmarks ghettoer

1. april 2013 22:47 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Utrygheden er stor i Danmarks ghettoer
Billede mangler

Utrygheden i de udsatte boligområder har fået ansigter: Unge i grupper som gør det usikkert at færdes i mørket på de ofte øde veje og stier. Personer der fræser på scootere gennem boligblokkene. Og alkoholikere og narkomaner som råber ad beboerne.

 

For første gang er utrygheden blevet målt og undersøgt i de 33 boligområder på regeringens liste over særligt udsatte af slagsen – den såkaldte ghettoliste. Undersøgelsen, som Center for Boligsocial Udvikling står bag, viser, at hver fjerde beboer – 26 procent af de adspurgte er utryg ved at færdes alene i mørket i deres eget område. Og at en del afholder sig fra samme, skriver Berlingske.

Undersøgelsen sammenligner med landets øvrige byområder, og her føler 16 procent sig utrygge.

»Problemet med utrygheden er helt klart langt større i vores udsatte boligområder, og det skal vi gøre noget ved,« siger Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter.

Den landsdækkende undersøgelse afdækker også, at beboerne ikke frygter kriminalitet som vold, røveri, tyveri eller indbrud nær så meget, som de frygter den utryghedsskabende adfærd. Selv om 13 procent af de 492 respondenter fra andre byområder har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år – 27 procent af dem anmeldte det ikke. Tilsvarende har 20 procent af de 402 respondenter fra de udsatte områder været udsat for kriminalitet. 46 procent af dem anmeldte det ikke.

»Det overrasker mig, at der ikke er den sammenhæng mellem kriminalitet og utryghed, som vi troede, der var,« siger Nikolaj Avlund, som er konsulent ved Center for Boligsocial Udvikling og ansvarlig for undersøgelsen.

Den er først færdig i næste uge, men delresultaterne præsenteres allerede i dag, når Carsten Hansen og justitsminister Morten Bødskov (S) holder konference i Brøndby Strand. Her bliver omdrejningspunktet styrket tryghed i de udsatte boligområder.

Ifølge Carsten Hansen er delresultaterne nemlig en øjenåbner:

»Hvis vi virkelig skal øge den tryghed, der er afgørende for at få en mere blandet beboersammensætning i de udsatte boligområder, skal vi have fat i småbøllerne. For at gøre det skal den kriminalpræventive indsats øges.«

Ministeren støtter sig til en oversigt fra Center for Boligsocial Udvikling over initiativer, der virker. Eksempelvis faldt antallet af anmeldelser af vold, tyverier, røverier og anden borgervendt kriminalitet i Gellerup i Aarhus med 35 procent i perioden 2007-2010. Forklaringen er et tæt samarbejde mellem det lokale politi, kommunen, boligforeningen, foreninger og beboere, der hurtigt kunne mobilisere 50 mand til at gribe ind, når der var ballade.

I Askerød i Hundige faldt kriminalitetsniveauet med 49 procent, da et værested åbnede i 2009. Ligeledes faldt udgifterne til hærværk fra 1,3 millioner kroner i 2009 til cirka 500.000 kroner i 2010.

»Det, der holder børn og unge væk fra gaden, forhindrer kriminalitet og skaber mere tryghed,« siger Carsten Hansen.

SRSF-regeringen overtog i 2011 VK-regeringens omstridte ghettoliste og gav den et mindre polemisk navn: Liste over særligt udsatte boligområder. I oktober 2012 voksede antallet af boligområder på listen fra 28 til 33. Ifølge ministeren ser listen ud til at vokse yderligere.

»Det er svært at sige præcist, men vi taler om omkring 30 boligområder, der risikerer at komme på listen. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi indgår samarbejder med kommunerne og arbejder videre med de værktøjer, der rent faktisk virker,« siger Carsten Hansen.

Netop trygheden er et af de mest relevante indsatsområder, forklarer Hans Skifter Andersen, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut. Han har undersøgt, hvorfor ressourcestærke beboere fraflytter områderne. Svaret er især områdernes dårlige omdømme og utryghed.

»Trygheden har en stor betydning for fraflytningen og afholder også ressourcestærke fra at flytte til. Derfor har man eksempelvis i Vollsmose gjort meget for at skabe tryghed og gøre områderne overskuelige, så beboerne kan se, om nogen ligger på lur,« siger Skifter Andersen.

Ghettodebatten var mest voldsom i efteråret 2010, da blå og rød blok konkurrerede om at have størst jernnæve. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kaldte i sin tale til Folketingets åbning ghettoerne »en slags huller i danmarkskortet«. VK-regeringen lancerede en ghettoplan, der blandt andet indebar strengere straffe og nedrivning af boligblokke. S og SF ville blandt andet udstationere 200 politibetjente i ghettoerne, hvor børn under 13 år skulle forbydes at være ude efter klokken 22 uden voksne.

Siden er debatten stilnet af, men med lejlighedsvise bølgeskvulp. Eksempelvis da 60-70 personer i sommer stormede Odense Universitetshospital for at finde et skudoffer og stille ham til regnskab for et skyderi på Vollsmose Torv under afholdelse af den muslimske eid-fest.

Under alle omstændigheder forsvinder de grundlæggende problemer næppe.

»Mekanismerne er meget stærke. For 20 år siden troede man, at man ved en enkel indsats i få år kunne løse problemerne. Men der vil altid være steder i samfundet, hvor de fattige bliver samlet sammen – der, hvor andre ikke vil bo,« siger Hans Skifter Andersen og fortsætter:

»Hvorfor så overhovedet gøre noget? I Frankrig og England har man set konsekvenserne af ikke at gøre noget: Kriminaliteten eksploderer, boligerne står tomme, områderne ødelægges. Alternativet er at rive det hele ned, men så får andre områder bare problemerne. Man er nødt til hele tiden at holde gryden i kog og få områderne til at fungere nogenlunde.«

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu