V: Halver dagpenge for unge under 30

16. februar 2012 08:03 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
V: Halver dagpenge for unge under 30
Billede mangler

Der skal nye metoder i brug, hvis unge mellem 25 og 30 år skal op fra divaneseren og ud på arbejdsmarkedet.
Det mener Venstre, der i dagens udgave af Berlingske foreslår, at aldersgrænsen for de nedsatte ungeydelser hæves fra 25 til 30 år.
“Det vil være et centralt element, vi vil bringe med os til forhandlingerne,” siger Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, til Berlingske, om oppositionspartiets intentioner omkring forårets reformer på området. Og det vil ramme en aldersgrupper, hvor ledigheden er høj, påpeger hun.
Foreslaget så for første gang dagens lys i 2009, da Arbejdsmarkedskommissionen fremsatte forslaget. Udover en halvering af dagpengesatsen vil grænsen for kontanthjælp blive rykket, så unge under 30 år maksimalt kan få udbetalt 6660 kr. i forhold til 10.335 kr. i dag. Forsørgere og andre grupper er undtaget i forslaget.
Selvom beregninger fra Beskæftigelsesministeriet viser, at det vil indbringe en halv milliard kroner til staten om året, og øge arbejdsudbuddet med 2000 personer, er beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) skeptisk.
“Jeg er først og fremmest optaget af målet om at flytte unge fra kontanthjælp til uddannelse og derefter til selvforsørgelse. Det mål er så vigtigt, at vi bliver nødt til fordomsfrit at diskutere, hvad det er for midler, der skal til. Det, jeg vil advare Venstre mod, er at tro på, at det er ydelserne, der gør det alene,” siger hun

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu