V: Nyuddannede går fri af dagpenge-halvering

16. februar 2012 13:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
V: Nyuddannede går fri af dagpenge-halvering
Billede mangler

Arbejdsløse akademikere under 30 år kan tørre sveden af panden.
Venstre vil alligevel ikke halvere deres dagpenge med et nyt forslag. Halveringen gælder kun for de arbejdsløse uden uddannelse, oplyser arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs.
“Dimittender bliver ikke ramt af en halvering af dagpenge for de 25-30-årige. For de har jo en uddannelse og derfor får dimittend-satsen i dagpengesystemet. Forslaget gælder kun dem, der får unge-satsen,” siger Ulla Tørnæs til Newspaq.
Forslaget er oprindelig født af Poul Nyrup, som med en ungeindsats i midten af 90’erne, halverede dagpengene for de unge under 25 år, påpeger Tørnæs.
“Vi mener, at initiativet fra Nyrup blot skal føres videre, så det også gælder for danskere op til 30 år. En nyuddannet på 24 eller 26 vil derfor ikke blive ramt,” forklarer hun.
Dermed går knap 3.000 arbejdsløse akademikere under 30 år fri af Venstres forslag. Og det spreder glæde i Dansk Jurist og Økonom Forbund, Djøf.
“Vi er glade for, at Venstre har valgt at undtage unge med en uddannelse. Det næste bliver så, at vi får skabt nogle job til de unge mennesker,” siger formand for overenskomstansatte djøf’ere i staten Lars Qvistgaard til Newspaq.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at forslaget kan skabe 2.000 flere i arbejde, samtidig med at det giver en halv milliard kroner om året i statskassen.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu