V-politiker føler sig misforstået i donordebat

24. januar 2013 15:20 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
V-politiker føler sig misforstået i donordebat
Billede mangler

Regionsmedlem Timo Jensen er blevet udskældt på Twitter for sin udmelding om lesbiske og donorbørn. Men det er en misforståelse, lyder det fra politikeren, der selv har to reagensglasbørn.

 

Sådan skrev medlem af Region Sjælland Timo Jensen (V) onsdag på sin Twitter-profil, og siden da har andre Twitter-brugere kritiseret politikeren for at være imod lesbiskes ret til at få donorbørn.

Men det er én stor misforståelse, lyder det nu fra Timo Jensen.

– Min kone og jeg har fået to børn med reagensglasmetoden. Jeg har ikke noget imod, at lesbiske bliver insemineret, det har jeg slet ingen problemer med, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Timo Jensen forklarer, at han onsdag aften så en artikel på b.dk med overskriften »X Factor-dommer skal have barn igen«. X Factor-dommeren er den 59-årige sangerinde Anne Linnet, og det fik V-politikeren op af stolen.

– Jeg tænker, hvad er nu det for noget, det er eddermaneme langt ude, at hun skal være mor i den alder, siger Timo Jensen.

Derefter var Twitter-Timo »lidt for hurtig på aftrækkeren«. Uden at læse artiklen til ende skrev han nemlig sit udskældte tweet. Havde han læst videre, ville han have fundet ud af, at det var Anne Linnets 26-årige samlever, der var gravid.

– Jeg følte mig snydt, fordi jeg troede, jeg skulle ind og forarges over, at 59-årige Anne Linnet var gravid. Overskriften på artiklen var misvisende, forklarer Timo Jensen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu