V: Regering ikke bundet i dagpengesag

24. august 2012 14:38 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
V: Regering ikke bundet i dagpengesag
Billede mangler

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og De Radikales leder, Margrethe Vestager (R), er ved at løbe tør for undskyldninger for ikke at forkorte genoptjeningsperioden.
Venstre slår nu fast, at De Radikale ikke vil begå forligsbrud, hvis de efterkommer Enhedslistens ønske om at forkorte genoptjeningsperioden fra 52 uger til 26 uger.
Ifølge Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, stemte De Radikale for VK-regeringens aftale om dagpengene, men De Radikale er ikke part i forliget, siger Ellen Trane Nørby.
Dermed vil De Radikale ikke begå forligsbrud – en politisk dødssynd på Christiansborg – hvis Margrethe Vestager ombestemmer sig og giver efter for Enhedslistens krav.
De Radikales gruppeformand, Marianne Jelved, bekræfter, at der ikke er tale om et forlig.
– Vi stemte for den aftale, siger Marianne Jelved og tilføjer:
– Det, der står i regeringsgrundlaget, er vores holdning, det er regeringens holdning.
Dermed holder hun fast i, at der ikke skal ændres på genoptjeningsperioden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu