V vil høvle et par timer af regeringens skoleudspil

4. april 2013 02:09 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
V vil høvle et par timer af regeringens skoleudspil
Billede mangler

Regeringens forslag om at lade folkeskolens ældste elever gå i skole 37 timer om ugen får en kold skulder af Venstre, skriver Jyllands-Posten.

 

»Vi synes, det er for længe at være i skole til klokken 15.30 hver dag. Skolen er et lærested, ikke et værested,« siger folkeskoleordfører Karen Ellemann (V) til Jyllands-Posten.

I regeringens udspil til en folkeskolereform opererer man med, at eleverne fra 7. til 9. klasse skal have 37 ugentlige timer.

Venstre anbefaler 35 timer. Partiet begrunder sit ønske med hensynet til de unges sportsaktiviteter og fritidsjob efter skoletid.

»Vi vil ikke forbyde, at skoledagen slutter klokken 15.30. Det findes jo også i dag. Men regeringens faste målsætning om, at skoleugen skal være på 37 timer – så alle dagene bliver lange – synes vi er lidt for meget. Vi foreslår 35 timer,« siger Karen Ellemann til Jyllands-Posten.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu