Værtshusbesøg endte i grov vold: Fik hammer i hovedet

2. februar 2013 10:05 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Værtshusbesøg endte i grov vold: Fik hammer i hovedet
Den 25-årige fik pludselig en hammer i hovedet. Han er dog uden for livsfare. Foto: Colourbox.
Hammer

Den 25-årige fik pludselig en hammer i hovedet. Han er dog uden for livsfare. Foto: Colourbox.

En konkurrence mellem en gruppe unge mænd om, hvem der var stærkest, løb natten til lørdag af sporet på et værtshus i Hobro og endte med en hamemr i hovedet på 25-årig mand. Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Bent Højgaard, til bt.dk.

 

– Bagerst i restauranten er der et lille rum, hvor mænd kan konkurrere om at slå søm i et bræt og vise, hvem der er stærkest. Men pludselig får en 25-årig mand en hammer i panden, siger vagtchefen.

Det er uvist, hvad der er gået forud for episoden, men politiet har anholdt to mænd fra Aalborg og leder efter en tredje. De to var påvirkede af alkohol og har tilbragt natten i detentionen.

– De bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af dagen. De har endnu ikke ville sige noget om, hvad der er sket, men det kan jo være, at de vil, når de sidder i retten.

Den 25-årig mand blev indlagt, men hans skader er ifølge politiet ikke livstruende.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu