Valutakrig – hvem tager det næste skridt?

18. februar 2013 15:39 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Valutakrig - hvem tager det næste skridt?
Billede mangler

Måske er det forkert at snakke om, at der i øjeblikket bliver ført en decideret valutakrig. Men små slåskampe og sværdslag er der i hvert fald tale om. Og efter at fokus i de seneste mange måneder har været på Japan, så kan eurozonen meget vel blive næste kampplads, siger Jacob Graven cheføkonom i Sydbank

 

»Der vil sikkert være politikere og virksomheder her i Europa, der i stigende grad begynder at pibe over den relativt stærke euro,« siger han til Berlingske Business.

Helt grundlæggende kan et land forsøge at skabe vækst via pengepolitik på to forskellige måder  – enten ved at sænke renten eller ved opkøb af stats- eller realkreditobligationer.

Begge tiltag betyder, at der bliver sendt friske penge ud i den indenlandske økonomi til forbrugere og virksomheder, hvilket kan sætte gang i vækst og investeringer. Men det har også den effekt, at landes valuta svækkes, hvilket kan forbedre konkurrenceevnen og styrke eksporten.

En kamp på ord

Og det er netop her, kimen til de nuværende stridigheder ligger. For mens G20-landene på weekendens topmøde var rørende enige om, at det er imod spillereglerne, hvis et land svækker sin valuta med det ene formål at gøre sine varer billigere end konkurrerende landes. Så var de ligeså enige om, at det er helt legitimt at bruge pengepolitikken til at skabe indenlandsk vækst.

Det handler altså ikke kun om at vælge de rigtige metoder, men også at vælge de rigtige ord, når man forklarer sine motiver, siger forklarer Ulrik Bie.

»Det er verdens mindste figenblad, de bevæger sig på. For aftalen mellem G20-landene betyder bare, at landene skal lade være med at sige højt, at de lemper pengepolitikken for at svække valutaen,« siger han.

Status er nu, at Japans premierminister Shinzo Abe på weekendens G20-møder har fået carte blanche til at køre videre af sin nuværende kurs, der har bevirket, at yennen siden efteråret er steget med 15-20 procent overfor henholdsvis dollaren og euroen.

Valutakamp rykker til Europa

Og med den udvikling kan valutakrigens næste kampplads meget vel være rykket til Europa, for især i de sydeuropæiske lande stiger bekymringen for regionens konkurrenceevne i takt med euroens styrkelse.

Særligt den franske præsident Francois Hollande, der må se landets i forvejen hårdt prøvede bilproducenter tabe terræn til japanske konkurrenter, har presset på for at få Den Europæiske Centralbank til at lægge mere vægt på valutakurserne i sine overvejelser om pengepolitikken.

Centralbankchef Mario Draghi har dog indtil videre været afvisende og på sit seneste rentemøde forklaret, at han ser en fin harmoni mellem euroens seneste styrkelse og de fundamentale forbedringer i eurozonens økonomi. Men han kan blive tvunget til at gribe ind, hvis udviklingen fortsætter, siger Jacob Graven.

»Jeg tror, at det er sandsynligt, at den Europæiske Centralbank må komme på banen med nogle tiltag, ikke sådan decideret sigtet mod valutakursen, men fordi man kan se, at inflationen kommer til at lande betydeligt under målet både i 2013 og 2014. Så må vi gøre noget,« siger Jacob Graven og fortsætter:

»Jeg tror sagtens, at man kan forestille sig, at man i hvert fald begynder at diskutere, om man skal gøre nogle af de samme ting, som man gør i USA og Japan med at opkøbe obligationer for at lempe pengepolitikken,« siger han til Berlingske Business.

Ifølge Sydbank-økonomen kan der altså også i Europa blive iværksat tiltag, der godt nok kan forklares og forsvares med den underliggende udvikling i økonomien – der byder på lav inflation og recession – men som også vil have den effekt, at euroen svækkes og dermed yderligere bidrager til stridighederne om valutakurser.

Nykredit: Ingen opkøb i Europa

Den udvikling ser chefanalytiker Ulrik Bie fra Nykredit Markets dog ikke i krystalkuglen. Nogle tekniske regler for Den Europæiske Centralbank betyder nemlig i dag, at den ikke bare må sætte gang i opkøb af statsobligationer, fordi det vil betyde, at den finansierer de enkelte landes underskud. Og han ser ikke, at der bliver ikke lavet om på centralbankens vedtægtsgrundlag.

»ECB har jo lavet en slags verbal intervention i første omgang ved at fortælle, at den kan gøre noget, hvis det skulle være. Men der har været situationer i løbet af de seneste år, hvor der har været større grund til at gå ind og lave den her slags opkøb,« siger han.

»Frankrigs konkurrenceevne har som udgangspunkt ikke noget med euroen at gøre. Det handler i høj grad om landets strukturelle problemer,« siger Ulrik Bie.

USA er skurken

Han mener, at USA bærer det største ansvar i forhold til at få løst valutaskænderierne, inden de udvikler sig i mere alvorlig retning. Amerikanerne er nemlig den eneste store økonomi, der fører en lempelig pengepolitik, uden at have en god undskyldning.

“Den amerikanske centralbank er faktisk den største skurk,” siger Ulrik Bie.

For Japan balancerer i øjeblikket på kanten af både recession og deflation og økonomien skrumper i Europa. Men i USA er der for alvor ved at komme vækst i økonomien og investeringerne i erhvervslivet har vist sig at være overraskende høje i sidste kvartal af 2012, hvor der også blev skabt over 200.000 nye job om måneden.

»Alligevel er Den Amerikanske Centralbank en af de centralbanker i verden, der fører den mest lempelige pengepolitik,« siger Ulrik Bie.

Han forudser da også, at amerikanerne er de første der for alvor vil lægge våbnene fra sig og i løbet af foråret og sommeren gradvist nedtrappe sine opkøb af real – og statsobligationer.

»Vi vurderer, at man meget langsomt vil nedtrappe sine tiltag for at svække dollaren. Og det er også nødvendigt, for kilden til at få løst de her problemer er i Washington,« siger han.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu