Vanvidsbilister blæser forbi vejarbejdere

27. februar 2012 12:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Vanvidsbilister blæser forbi vejarbejdere
Billede mangler

Bilisterne på Vestmotorvejen har svært ved at tage foden væk fra speederen, når de kører forbi vejarbejdet ved Slagelse.
I fredags havde Midt- og Vestsjællands Politi en målevogn ved afkørsel 19 i tidsrummet mellem klokken 9.10 og 15.39.
Og her overskred så mange bilister fartgrænsen på 50 kilometer i timen, politiet i døgnrapporten beskriver bilisternes opførsel som “vanvid”.
5.097 trafikanter blev fotograferet af målevognen – og af dem 372 kørte hurtigere end det tilladte.
Syv kørte så stærkt, at de står til at miste kørekortet ubetinget, mens 89 får en betinget frakendelse. 277 risikerer et klip.
Hos Bygge, Jord-og Miljøarbejdernes Fagforening, der hører under 3F, er faglig sekretær Michael de Gier forarget.
“Det er jo manglende respekt for folks arbejdsplads, må man sige. Folk må simpelthen lærere at acceptere, at et vejarbejde er en arbejdsplads, hvor folk kan komme til skade, når andre opfører sig uansvarligt,” siger han.
Den højeste hastighed blev målt til 112 km/t – altså et pænt stykke mere end det dobbelte af den tilladte hastighed.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu