Her ender vanvittig biljagt: 19-årig slynget ud af bilen

12. november 2016 08:05 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

19-årig ung mand, der angiveligt i flere dage har kørt med hovedet under armen, plantede sin bil i et træ og blev slynget ud af bilen - politiet var i hælene på ham.

Her endte den vanvittige biljagt. Video: Local Eyes.

En vanvittig biljagt sluttede brat, da den 19-årige flygtende bilist fredag eftermiddag plantede sin flugtbil i et træ på Nyvej ved Tisvilde Hegn i Nordsjælland. Den 19-årige unge mand blev selv slynget ud af bilen. Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad til Newsbreak.dk.

– Den 19-årige bliver efterfølgende indlagt på Rigshospitalets Traumecenter. Hans aktuelle tilstand kender jeg ikke, siger Søren Bjørnestad.

Forud for ulykken var gået flere dage med anmeldelser til Nordsjællands Politi om, at flugtbilen var set køre helt vanvittigt i området – blandt andet med høj hastighed samt kørsel over for rødt lys. Ved flere lejligheder er den 19-årige bilist, der fredag kørte galt, blevet identificeret af de vidner, der har anmeldt den vilde kørsel.

Se flere videoer på Local Eyes

Endnu en anmeldelse

Fredag eftermiddag klokken 15.29 får politiet endnu en anmeldelse og sender en patrulje efter bilen.

– Det er i forbindelse med den jagt, at han kører galt. Jeg har ikke de nærmere omstændigheder omkring selve biljagten, men kan konstatere,  at vi er fremme umiddelbart efter ulykken, siger Søren Bjørnestad.

Anmeldelserne af sagerne om de flere tilfælde af vanvidskørsel bliver nu efterforsket samlet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu