Vatikan-outsider er »de fattiges pave«

14. marts 2013 07:57 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Vatikan-outsider er »de fattiges pave«
Billede mangler

Han skrottede den limousine, han fik stillet til rådighed, da han tiltrådte posten som ærkebiskop i Buenos Aires, og tager i stedet metroen på arbejde.

 

I det hele taget lever den nye pave med det borgerlige navn Jorge Mario Bergoglio et stille liv. Det skriver Berlingske.

Den 76-årige nye pave har taget navnet Frans I og er historisk set den første jesuit, som iklæder sig den hvide pavedragt. En mundering, han vil iføre sig med stor ydmyghed, spår formand for de reformvenlige katolikker herhjemme, Kaare Rübner Jørgensen.

»Han er lidt en outsider i favoritfeltet af de 15-16 kardinaler, som var i spil til posten som pave. Han har taget navnet Frans – efter Francisco og det tyder på, at vi vil få en pave med en social dimension. Man vil kunne kalde ham de fattiges pave,« siger Kaare Rübner Jørgensen til Berlingske.

Den nye pave skal som den første jesuit indtage pavestolen, og det er usædvanligt. For jesuitter vil normalt ikke stræbe efter den øverste post inden for den katolske kirke.

»Han er en pastoral mand. Det vil sige, at han kommer med praktisk erfaring som biskop ude blandt katolikkerne. Han har ikke, som mange andre paver før ham, gjort karriere i Vatikanet. Derfor er det spændende, om han kan foretage det nødvendige oprydningsarbejde,« fortæller Kaare Rübner Jørgensen videre.

Den nye pave er en ældre herre på 76 år. Alderen og den nye paves afdæmpede stil taget i betragtning får Kaare Rübner Jørgensen til at konkludere, at udpegningen af den nye pave er kompromisets kunst.

»For at være helt ærlig, så er han ret gammel. Det tyder på, at man ikke var enige. Man har sikkert tænkt, at nu trækker vi vejret i fem og seks år, og så ser vi, hvad tiden er moden til, når der næste gang skal vælges en pave.«

Spørgsmål: Men hvordan stiller en reformvenlig katolik som dig selv til valget af den nye pave?

»Han er konservativ og dogmatisk. Så vi skal ikke forvente de store reformer. Måske vil der blive lagt mere magt ud til biskopperne, og måske vil han gøre cølibatet frivilligt, så præster kan få lov til at gifte sig. Og så står han for en stor opgave med at rydde op i Vatikanet og spørgsmålet er, om han kan det? For han kender det jo ikke indefra, da han ikke har gjort karriere i Rom, og dermed ikke kender spillet i Vatikanet.«

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu