Vej spærret i begge retninger: Stor transporter har påkørt en bro

19. juni 2017 12:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

En stor transport-lastbil, der fragtede en gravko, har påkørt en bro på Assensvej ved

Sådan så det ud, da en transportvogn med en gravko havde påkørt en bro. Video: TV 2 Fyn.

Opdatering: Uheldsstedet kan igen passeres.

Mandag morgen har en stor blokvogn med en gravko på påkørt en bro over Assensvej mellem Verninge og afkørslen mod Brylle på Fyn.

Vagtchef Søren Frederiksen, Fyns Politi, forklarer til Newsbreak.dk, at uheldet skete mandag morgen klokken 07.58. Der er ikke sket personskade ved uheldet, men sammenstødet var så kraftigt, at gravkoen næsten blev flået af blokvognen. Derudover lækker den hydraulisk olie.

Det har mandag formiddag fået politiet til at spærre Assensvej i begge retninger, så der kan bliver ryddet op.

– Det har taget lidt tid at komme i gang, da der jo er tale om tunge køretøjer. Dem flytter man ikke bare sådan. Der skal bruges en kran. Der er nu spærret og etableret omkørsler i begge retninger på Assensvej og vi åbner igen så hurtigt, vi kan komme til det, siger Søren Frederiksen.

Når køretøjerne er blevet fjernet, skal brandvæsnet i gang med at rydde op på vejen, så der ikke ligger olie.

Besigtiger skaderne

Hvordan selve broen har det, kan Søren Frederiksen ikke sige noget om på nuværende tidspunkt.

– Assens Kommune er ude for at besigtige skaderne, siger Søren Frederiksen.

Over artiklen kan du se en video fra stedet fra TV 2 Fyn.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu