Venezuela har mistet sin kommandant

5. marts 2013 23:14 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Venezuela har mistet sin kommandant
Billede mangler

VENEZUELA: Venezuelas præsident, Hugo Chavez, er død efter en to år lang kamp mod kræft, oplyser landets vicepræsident Nicolas Maduro i en tv-transmitteret tale tirsdag aften dansk tid ifølge Reuters. Chavez blev 58 år gammel og stod i spidsen for det sydamerikanske land i 14 år.

 

Præsidenten har i den seneste tid kæmpet for sit liv på et hospital i hovedstaden Caracas godt to måneder efter hans seneste kræftoperation, men de seneste dage har hans tilstand været forværret på grund af en ny luftvejsinfektion, der gav præsidenten alvorlige vejrtrækningsproblemer.

Putin, Mugabe, Ahmadinejad, Gaddafi, Castro og selvfølgelig Hugo Chavez. Havde de stået sammen i en skolegård, kunne man kalde dem verdens utilpassede unge.

Amerikaner-had, et socialistisk verdenssyn og kontroversielle udmeldinger trak overskrifter verden over i Chavez’ politiske virke.

Temperamentet og viljen fik ham ind i militæret i 1971. Chavez ville i elitetropperne. Der kunne man få en behørig uddannelse, det fik han, og med rang af kaptajn forlod han militærakademiet i 1975. Han var blandt de bedste militære dimittender. Derfor blev han også udstationeret til kamp mod marxistiskfunderede guerillaer i Venezuelas afsondrede egne.

Oprørskampen lå ham ikke fjern. Han havde allerede i historietimerne på akademiet interesseret sig for Latinamerikas oprørskamp. Ikonet var Simón Bolívar, der befriede Latinaamerika fra kolonimagten Spanien i starten af 1800-tallet.

Hugo Chavez stod selv i spidsen for en gruppe militærpersoner, der forsøgte at tilrane sig magten fra den daværende præsident i Venezuela i februar 1992. Oprøreren Chavez måtte se sig slået og sat i fængsel. Han blev løsladt igen efter kun to år.

Her begyndte den demokratiske kamp om magten i Venezuela. Hadefulde kampagner rettet mod kapitalismens borgfæstning USA, valgløfter om øget omfordeling og en nationalistisk lovprisning af Venezuela, gav Chavez 56 procent af stemmerne ved præsidentvalget i 1998. Det var nok til, at Chavez kunne sætte sig i embedet.

Han indfriede en række af sine valgløfter om at give den fattige del af Venezuela mere at leve for. Samtidig blev typiske, nærmest periodiske udfald mod især USAs tidligere præsident George W. Bush parolen, der blev afspillet, som kom det fra en båndoptager hver gang, Chavez ytrede sig om supermagten. Hugo Chavez sagde om George W. Bush ved et møde i FN tilbage i 2006:

»I går kom Djævlen her. Lige her. Det lugter stadig af svovl i dag«.

I 2007 blev et af udfaldene for meget for Spaniens kong Carlos, der bad Chavez »holde sin kæft«, efter at han havde kaldt Spaniens tidligere premierminister Aznar for en fascist.

Chavez var ingen mester i forsonlighed, og hans troskab mod Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi, hans udnævnelse af Zimbabwes diktator Robert Mugabe som helt og loyalitet med Irans fundamentalistiske præsident Mahmoud Ahmadinejad har smidt Chavez uden for døren geopolitisk.

Nu venter begravelsen i Caracas. Hvem der kommer, er uvist, men Chavez’ begrænsede vennekreds med skolegårdens skidte knægte får formentligt mange ledere til at holde sig fra ceremonien. I vestens øjne var han en skidt knægt med de forkerte venner. For Sydamerika vil han være et ikon for eftertiden. Både elsket og hadet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu