Venstre klar til at skære i SU

25. april 2012 08:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Venstre klar til at skære i SU
Billede mangler

En tur fra gymnasium over teknisk skole til handelsskolen, med gode lommepenge fra staten i form af SU. Det er Venstres mareridt.
Partiet vil nu sættes en grænse for den SU, som unge på ungdomsuddannelser kan få, fordi alt for mange unge tager mere end én ungdomsuddannelse.
En grænse for SU’en skal skal øge de unges lyst til at vælge rigtigt i første omgang.
– Vi mener, det er vigtigt at dobbeltuddannelser undgås, og vi mener, at det er vigtigt, at de unge får en god uddannelse, men at de samtidig ikke beslaglægger SU i længere tid end højst nødvendig, siger Esben Lunde Larsen til Newspaq.
Konkret vil han sætte et loft for, hvor længe man kan modtage SU på ungdomsuddannelserne.
– Vi er inde i nogle overvejelser om at lave et SU-klippekort ligesom man har på de videregående uddannelser.
Partiet mener grundlæggende at man skal have SU i tre år, hvilket svarer til en ungdomsuddannelses længde. Men skulle det ske, at man har brug for at supplere, fordi man har behov for at skifte retning, så skal man stadig have mulighed for det, ligesom man har på universiteterne.
– Der er behov for et mere retningsbetonet uddannelsesvalg, og derfor er det nødvendigt at have sådan en form for et klippekortsystem, siger han.
I dag er de yngstes SU næsten ubegrænset. Og forslaget bliver taget godt imod af et andet oppositionsparti, Dansk Folkeparti.
Forskningsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl “vil gerne se på det”. Den samme opbakning er ikke at finde hos forskningsordfører Mette Bock fra Liberal Alliance, der kalder Venstres forslag for “en dårlig ide”, skriver metroXpress.
Socialdemokraternes forskningsordfører vil ikke tage stilling til forslaget.
– Om vi kan gøre noget via SU’en, må vi se på i de konkrete forslag. Men jeg er villig til at se på, hvordan vi kan ændre på, at unge tager dobbeltuddannelser, siger Kirsten Brosbøl til metroXpress.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu