Venstre og regeringen på talefod om skat

2. juni 2012 14:44 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Venstre og regeringen på talefod om skat
Billede mangler

Venstres møde med regeringen lørdag om skattereform gik så godt, at parterne aftalte at mødes igen allerede i morgen, søndag.
Emnet søndag er formelt kun et enkelt punkt, virksomheders straksafskrivninger på investeringer.
Venstres tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen, som var med hos finansministeren, siger dog, at der kan komme andet på bordet, hvis der bliver tid tilovers søndag.
Til mødet søndag har Venstre bedt regeringen om at komme med et konkret bud på en finansiering af virksomhedernes straksafskrivning på 115 procent af deres investeringer.
– Vi mødes allerede i morgen om det særskilt, da forslaget sætter al investering i stå, til der er kommet en afklaring, siger Lars Løkke Rasmussen (V) efter lørdagens møde med finansminister Bjarne Corydon (S).

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu