Venstre skal betale 130.000 kr for misbrug af Laid Backs sang “Sunshine Reggae”

31. januar 2012 08:02 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Venstre skal betale 130.000 kr for misbrug af Laid Backs sang
Billede mangler

Da den seneste kommunale valgkamp kørte i Aalborg, ville partiet Venstre gerne have sommerstemning ind i deres kampagne.
 
Derfor tilsatte de tonerne af det danske popband Laid Backs verdenshit Sunshine Reggae undervejs i valgvideoen.
 
Men det var imidlertid ulovligt, skriver Politiken.
 
Laid Back opdagede forholdet og gjorde ifølge dem selv klart folkene bag kampagnen opmærksom på, at de ikke ville ikke have deres musik associeret med Venstre.
 
Da Venstre alligevel valgte at beholde reggaetonerne, er sagen endt i retten, hvor bandet nu har fået medhold.
 
Retten i Århus har således opgjort erstatningen til 100.000 kroner plus 30.000 i sagsomkostninger.
“Vi har i alle årene, siden ‘Sunshine Reggae’ blev vores absolutte tophit, lagt stor vægt på at bevare sangens troværdighed ved ikke at give tilladelse til brug, vi finder skadelig eller krænkende, herunder at blive brugt politisk. Det skader klart vores troværdighed, når musikken misbruges,” siger den ene halvdel af Laid Back, John Guldberg, til avisen.
 
Venstres lokalformand i Aalborg, Jakob Svendsen, har ikke taget stilling til, om partiet vil anke dommen for brud på ophavsretsloven.
“Det gør vi først på fredag. Sagen er ikke 100 procent lukket endnu,” melder han til Politiken.
 
Komponisternes interesseorganisation DJBFA finder, at dommen vigtig af principielle årsager.
Kilde: Politiken

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu