Venstre: Skyhøje direktørerlønninger er ok

16. marts 2012 10:58 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Venstre: Skyhøje direktørerlønninger er ok
Billede mangler

Staten skal slet ikke blande sig i, hvor meget statsejede virksomheder som Dong Energy, DSB og SAS kan udbetale i løn til særligt udvalgte ansatte.
Det er meldingen fra Venstre i kølvandet på afsløringerne af den nu fyrede Dong-direktør Anders Eldrup, som angiveligt har været meget generøs med lønningsposen over for en enkelt medarbejder.
“Så længe direktøren holder sig inden for retningslinjerne og clearer tingene med bestyrelsen, skal vi som politikere ikke have ondt i bagdelen over, at meget dygtige medarbejdere i statslige virksomheder tjener rigtig mange penge,” siger Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen til Berlingske.
Regeringspartiet Socialdemokraterne er enige i, at politikerne ikke skal diktere lønniveauet, men finansordfører John Dyrby Paulsen mener dog, der er grænser.
“Statsejede selskaber har ofte en stor betydning for det danske samfund, og derfor skal det heller ikke være sådan, at lønninger i statslige virksomheder skal gå fuldstændig amok, uden at vi politikere råber op,” siger han.
Kilde: Berlingske

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu