Venstrefløjen står til at slå Berlusconi

25. februar 2013 16:23 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Venstrefløjen står til at slå Berlusconi
Billede mangler

ITALIEN: Tidligere premierminister Silvio Berlusconi ser ud til at blive slået af venstrefløjen ved det italienske parlamentsvalg.

 

Da valglokalerne lukkede mandag klokken 15, viste såkaldte exitpolls for den engelske TV-station Sky News og den italienske RAI-TV, at venstrefløjskoalitionen under ledelse af favoritten Pier Luigi Bersani havde vundet flest pladser i både underhuset og senatet, der samlet udgør det italienske parlament.

Samtidig kommer TV-komikeren og satirikeren Beppe Grillo med sin koalition ind som parlamentets tredjestørste blok.

Ifølge Sky News er Bersani kommet ind i underhuset med 34,5 procent, Berlusconi med 29 procent og Grillo med 19 procent, mens Montis koalition må nøjes med 9,5 procent.

RAI-TV, som har exitpolls fra senatet, siger, at Bersani her får mellem 36-38 procent af stemmerne, Berlusconi mellem 30 og 32 procent, Beppe Grillos koalition 16,5 procent og Mario Montis koalition blot ni procent:

Valgets resultat karakteriseres som mudret, men de finansielle markeder har hidtil reageret positivt på prognoserne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu