Venstreorienteret gruppe tager ansvaret for bombe i Ankara

2. februar 2013 17:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Venstreorienteret gruppe tager ansvaret for bombe i Ankara
Billede mangler

TYRKIET: Den militante bevægelse Folkets Revolutionære Befrielsespartis Front (DHKP-C), der både i Tyrkiet og i USA anses for at være en terrororganisation, har taget ansvaret for selvmordsangrebet mod den amerikanske ambassade i Tyrkiets hovedstad, Ankara.

 

Det skriver bbc.com, der henviser til en skriftlig kommentar fra gruppen.

– Vores kriger Alisan Sanli har fuldført en selvopofrende handling 1. februar 2013 ved at trænge ind i USAs ambassade i Ankara, skriver gruppen, der kalder USA »verdens folks morder«.

En vagt og selvmordsbomberen selv blev dræbt af bomben, der var lavet af plastiske sprængstoffer, mens flere personer har pådraget sig skader.

Gruppen, der betegnes som en marxistisk-leninistisk bevægelse, stod også bag et terrorangreb i 2001, hvor en selvmordsbomber dræbte to politibetjente og en turist i Istanbul.

Det lykkedes den amerikanske ambassadør, Francis Ricciardone, at slippe væk under angrebet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu