Venstres fremgang fortsætter

13. november 2011 07:37 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Venstres fremgang fortsætter
Billede mangler

En ny meningsmåling lavet af Gallup for Berlingske Tidende, giver stor fremgang for det tidligere regeringsparti Venstre mens Socialdemokraterne fortsætter tilbagegangen.
Otte mandater. Så meget terræn har venstre vundet set i forhold til valget for to måneder siden. Og det er primært sket på bekostning af Socialdemokraterne, der siden valget har tabt fire mandater.
Det viser en ny dugfrisk meningsmåling som Berlingske Tidende har fået foretaget af analyseinstituttet Gallup. Her peger danskerne nu helt entydigt på Venstre som Danmarks mest populære parti. Samtidig giver målingen blå blok et klart flertal.
Møgsager overskygger politik
Ifølge valgforsker ved Aarhus Universitet, Rune Stubager, er målingen er udtryk for, at SRSF efter regeringsdannelsen har haft så travlt med at beskæftige sig med en lang række møgsager i pressen, som helt har overskygget regeringens politiske projekt.
– De har ikke fået fred til at præsentere deres egen politik. Samtidig kom Venstre ud af valget med stor selvtillid, som de har omsat til et massivt angreb på regeringen, siger han til Berlingske.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu