Verden rundt

22. januar 2013 16:43 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Verden rundt
Billede mangler

Flere hundrede dyr reddet ud af privathjem i Ohio

USA: Udsendte fra Humane Society var iført beskyttelsesmasker, da de fjernede næsten 300 dyr, herunder duer, høns og kaniner fra en mands ildelugtende hus i Ohio denne uge. Det skriver Reuters. De fleste af dyrene forventes at overleve, selvom de var syge, siger Sheila Marquis fra Humane Society i Dayton, Ohio, til Reuters. Torsdag fjernede man 60 duer, høns og haner fra huset og vendte tilbage den følgende dag for at hente endnu 223 dyr ud, herunder 100 duer og 30 kaniner. Alene antallet af duer, som kan bære luftbårne sygdomme, skabte en sundhedsfare inde i huset, sagde Marquis. Myndighederne blev alarmeret efter klager over en grim stank, der kom fra ejendommen. Det vides ikke om manden vil blive anklaget for vanrøgt eller misbrug. Der er nemlig ingen regler for, hvor mange kæledyr en borger kan eje.

Stank af rådne æg når til England fra Frankrig

UK: En sky af en ufarlig gas, der dog stinker af rådne æg, blev lækket fra en kemisk fabrik i nordvest Frankrig og svævede efterfølgende over den engelske kanal til den nåede til London tirsdag. Det skriver Reuters. Lækket opstod mandag morgen nær Rouen, 120 kilometer fra Paris. Vinden sendte den usynlige gas-sky syd over Nordfrankrig mandag nat og derefter op til England tirsdag. Brandvæsnet i Kent i sydøst London, opfordrede beboere til at lukke vinduer og døre for at holde stanken ude. Den franske virksomhed Lubrizol France, som laver tilsætningsstoffer til smøremidler og maling fastslog, at gassen ikke er giftig, men brandbar, hvis den er koncentreret i store mængder. Og så lugter den af en blanding af sved, hvidløg og rådne æg og har derfor forårsaget en flod af opringninger fra urolige borgere til alarmberedskaberne i både Frankrig og England.

Intelligent køleskab hjælper med indkøbene

CANADA: Køleskabe bliver klogere og klogere. En ny model, som blev frigivet denne måned, kan bruges sammen med forskellige apps, der blandt andet hjælper forbrugerne med at finde opskrifter, lave indkøbslister og holde øje med udløbsdatoer på yoghurt og mælk. Det skriver Reuters. Køleskabet kan for eksempel give dig bud på opskrifter, som du kan bruge ud fra de ting, der er i køleskabet. Det er produceret af Samsung og giver også mulighed for at tjekke nyheder, vejret og Twitter fra køleskabsdøren. Og hvis man er vandt til at have billeder af familiemedlemmer hængende på køleskabsdøren, kan man i stedet sætte et foto-slideshow i gang i selve køleskabsdøren. Det intelligente køleskab sælges over hele verden til foråret og vil formentlig koste 3,999 dollars.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu