VERDEN RUNDT

18. februar 2013 13:51 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
VERDEN RUNDT
Billede mangler

Sabelsluger må ikke drikke

USA: 20-årig sabelsluger kan ikke drikke i sit hjemland USA, men hun kan sluge sværd.

Kvinden hedder Asia Ray og skulle angiveligt være den yngste kvindelige sabelsluger i verden. Det skriver det amerikanske netmedie Huffington Post. De fleste forældre ville måske være forfærdede over den drabelige hobby, men Asia Ray nyder stor støtte hjemmefra. Forældrene driver nemlig »the Venice Beach Freakshow« i den amerikanske by Los Angeles, der har »tohovedede«-dyr og ildslugere på programmet – en disciplin Asia Ray også udfører.

Lige nu optræder den 20-årige vovehals på TV, hvor hun finder på nye ting, som hun kan sluge. Seneste er en knagerække røget ned i gabet på den unge kvinde.

Der er i øvrigt kun 200 sabelslugere i verden, oplyser den Internationale Sabelslugerorganisation, SSAI.

BNB

Engelsk kunstner laver zombiebamser

ENGLAND: Trenden med zombiecomputerspil og zombiefilm bliver nu taget op af den britiske kunstner, Phillip Blackman, fra Suffolk i England. Ved hjælp af »special effect«-make up får kunstneren bamsebjørne til at ligne død og skræk, skriver Daily Mail.

Den 45-årige kunstner fik ideen fra en snottet partner, der ikke kunne udtale det engelske ord for bamse, »teddy bear«. Ordet blev i stedet til »deady bear« på dansk »død bamse«.

Herefter købte kunstneren en stak bamser fra e-handelssiden »E-bay«, men glemte alt om dem grundet sin kones nyopståede graviditet. År senere dukkede de op ved en oprydning i en række papkasser. Her besluttede han sig for at føre den gamle idé ud i livet og gennem en morbid proces, blev blodrester og åbne kraniebrud fingeret på de ellers så søde bamser.

BNB

Lønmassakre mod betjente ude af form

ENGLAND: Politibetjente i England og Wales kan vente sig, hvis »fish and chips« og tærte til teen har fået dem ud af form. Hvis en nyligt indført årlig konditionstest dumpes tre gange i træk, kan de få tilbageholdt deres løn. Betjente, der sidder bag skrivebordet som følge af dårlig kondition, risikerer samtidig at få skåret otte procent af deres månedsløn. Det skriver the Mirror.

En undersøgelse viser, at tre ud af fire betjente er overvægtige eller decideret fede i hovedstaden London.

Den nye procedure indføres til september.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu