Verdens ældste, italieneren Emma Morano, er død, 117 år

15. april 2017 19:34 | Af: Peter Koch og Ritzau Fokus

Hun var det sidste levende menneske, der blev født før 1900.

Verdens ældst kendte person, italieneren Emma Morano, døde lørdag, 117 år, skriver flere nyhedsbureauer. Morano var født i 1899 og blev 117 år og 137 dage, og hun var det sidste menneske, der var født før 1900.

Emma Morano blev født i Piedmont-regionen i Italien 29. november, og hun har tidligere forklaret, at hun nåede at blive så gammel, som hun gjorde, fordi hun havde gode gener … og fordi hun i 90 år havde spist tre æg dagligt, to af disse i rå tilstand.

Hun døde i sit hjem i byen Verbania, hvor den lokale borgmester, ifølge BBC, har kaldt hende for et ganske særligt menneske.

– Hun levede et ekstraordinært liv, og vi vil for evigt huske hendes styrke og evnen til at hjælpe os med at se fremad, siger Silvia Marchionini til BBC.

Du kan i galleriet se billeder af flere mennesker, vi har sagt farvel til i 2017.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu