Verdens største nisseland fylder 10 år

13. december 2011 14:55 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Verdens største nisseland fylder 10 år
Billede mangler

Nisseland byder publikum indenfor til en rigtig omgang julehygge med masser af juleaktiviteter.
 
Nisseland ved Mørkøv, der er det største af sin slags i Danmark, fejrer i år 10 års jubilæum og julemanden og de drilske nisser skal nok søge for, at den runde fødselsdag bliver fejret med maner det det 2000 kvadratmeter store område.
De to nissekunstnere Nette og John, som i 1996 til 2000 startede de store nisseudstillinger i Tivoli, København, har gennem 28 år opbygget et helt specielt Nisseimperium, som omfatter juleudstillinger i Lyngby Storcenter, og mange andre butikscentre i Danmark.
Parret spreder også julehygge i Sverige, hvor de har juleudstillinger i Skandinaviens største forlystelsespark ”Liseberg” i Gøteborg og Sundsvall city.
Gamle håndværk
I det gamle bogbinderi kan man se nisserne arbejde med de rigtige gamle bogbinderredskaber, i trykkeriet på Nisserød Tidende kan man se de travle sætternisser have travlt med at sætte dagens avis, i skomagerværkstedet ved siden af sidder skomagernissen i det gamle skomagerværksted og reparerer alle nissernes støvler og sko, så de er klar til juleaften, i honningkagebageriet bages der på livet løs.
Julemanden
Hver lørdag og søndag besøger Julemanden Nisseland og han elsker at hører alle de søde børns juleønsker.
Jul. E. Nissen og hans kone Julie rejser hvert år verden rundt for at finde speciel julepynt og i år har de fundet utroligt mange skønne ting, som du ikke finder i andre butikker.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu