Verdensklasse-back til kriseramte Viborg

21. marts 2013 19:44 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Verdensklasse-back til kriseramte Viborg
Billede mangler

Det står sløjt til i Viborg HK i øjeblikket.Torsdag kom det således frem, at Susanne Munk Wilbek i forbindelse med en storstilet spareplan mister sit job som sportschef.Men selvom klubben, der har vundet adskillige danske og internationale mesterskaber, forventer at komme ud af indeværende regnskabsår med et minus på mellem tre og fem millioner kroner, opruster man ikke desto mindre på spillerfronten.- Vi er i dialog med en verdensklassespiller på venstre back-positionen, hvor vi efter Pernille Larsens afgang er sårbare. Aftalen er på plads. Men endnu ønsker vi ikke at røbe navnet på hende. Det skyldes, at hun endnu ikke har færdigspillet sæsonen for sin nuværende klub, siger klubdirektør Peter Cassøe.Tidligere i dette forår har Viborg HK været i kontakt med Oltchim Valceas Cristina Neagu og Krim Ljubljanas Andrea Penezic. Men Peter Cassøe benægter, at der skulle være skrevet kontrakter med en af disse.- Både Neagu og Penezic er stærke. Men det er ikke en af dem. Den spiller vi får, har dog samme verdensklasse-niveau, siger Peter Cassøe.At Viborg HK har råd til at lønne en spiller af denne kaliber skyldes, at klubben fremover primært vil satse på sit kvindehold.- Det er ikke helt forkert at sige, at vi er tilbage ved basis. Vores bedste herrehold vil fremover ikke blive kørt videre med kontraktspillere, men med en stamme af talenter, siger Peter Cassøe, der understreger, at det ikke kan være anderledes.- Vi er de seneste tre-fire sæsoner kommet ud med regnskabsunderskud, så vores egenkapital nu er nede på 22 mio. kroner. Det underskud vi får i denne sæson, håber vi, bliver det sidste, siger Peter Cassøe.Han erkender, at den igangværende spareplan har kostet på det menneskelige plan.- Det er aldrig sjovt at skulle afskedige dygtige medarbejdere. Men der har desværre ikke været anden udvej, siger han.Foruden sportschef Susanne Munk Wilbek, der er tilbudt ansættelse som målmandstræner og talentchef, siger Viborg HK i foråret farvel til kommunikationschef Henrik Wolff, eventchef Helle Simonsen, akademichef Ib Møller samt administrationsmedarbejder Bettina K. Klavsen.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu