Vestas fyrer finansdirektør før fremlæggelse af årsregnskab

8. februar 2012 05:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Vestas fyrer finansdirektør før fremlæggelse af årsregnskab
Billede mangler

Dagen før Vestas fremlægger sit 2011-regnskab valgte koncernen at skille sig af med sin finansdirektør og vicekoncernchef, Henrik Nørremark.
 
I en kort fondsbørsmeddelelse skriver Vestas: ”Bestyrelsen for Vestas Wind Systems A/S har i dag fået en tilbundsgående orientering om de forhold, som i de seneste måneder har ført til nedjusteringer. Som følge heraf fratræder CFO og vicekoncernchef Henrik Nørremark.” 
 
Det fremgår ikke nøjagtig hvad det er, der har fået Vestas’ bestyrelse til at træffe den drastiske beslutning.
 
I januar offentliggjorde Vestas en stor spareplan. Den betyder afskedigelse af cirka 1300 medarbejdere alene i Danmark.  
 
Onsdagens regnskab forventes at vise et resultat omkring nul.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu