Vestas samler danske ansatte i Aarhus

19. februar 2013 10:34 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Vestas samler danske ansatte i Aarhus
Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Alle danske ansatte skal samles i Vestas’ hovedkvarter i Aarhus. Foto: Colourbox.

For at reducere omkostningerne flytter vindmølleproducenten Vestas flere aktiviteter ind i hovedkvarteret i Skejby i det nordlige Aarhus.

 

Det drejer sig om alle medarbejdere i Randers og København, hvis stillinger frem over vil være at finde i Aarhus. Medarbejderne er ifølge Vestas her til morgen blevet orienteret om flytningen, der sker med virkning fra 1. juli og omfatter omkring 400 medarbejdere.

Vestas beholder dog en lagerfacilitet på Langelandsvej i Randers.

»Vestas er i gang med at udføre planen for at reducere omkostningerne. Årsresultatet for nylig viser, at vi er på rette spor, og at planen begynder at vise resultater. Flytningen af medarbejdere fra København og Rander til Aarhus er endnu et initiativ, der skal medvirke til at gøre Vestas mere profitabel,« siger HR-direktør Roald Steen Jakobsen i meddelelsen.

Besparelsen ved centraliseringer skal ifølge Vestas være indeholdt i planen om at reducere omkostningerne med 400 millioner euro – eller tre milliarder kroner – inden udgangen af 2013.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu