Vestergaard sejrede i danskeropgør i Bundesligaen

5. april 2013 22:42 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Vestergaard sejrede i danskeropgør i Bundesligaen
Billede mangler

Der var danskermøde i bunden af den tyske Bundesliga fredag aften, hvor Hoffenheim med Jannik Vestergaard på banen fra start fik tre vigtige point med en sejr på 3-0 over Fortuna Düsseldorf.

 

Ken Ilsø fik 25 minutter på banen for Düsseldorf, men kunne ikke forhindre en hjemmesejr, og han gjorde sig kun bemærket med et gult kort efter to minutter på banen.

Hoffenheim kom hurtigt i front efter 11 minutter på et mål af Firmino. Düsseldorfs Andreas Lambertz var uheldig at score i eget net, inden Kevin Volland lukkede med målet til 3-0 i overtiden. 

Trods sejren er Hoffenheim stadig placeret under nedrykningsstregen med 23 point, men mindskede trods alt afstanden op til Augsburg på play off-pladsen til et enkelt point.

Lige foran dem ligger Düsseldorf med 29 point.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu