Vettel efter vanvidsoverhaling: Undskyld, Mark

24. marts 2013 13:41 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Vettel efter vanvidsoverhaling: Undskyld, Mark
Billede mangler

– Seb (Sebastian Vettel, red.), det her er dumt. Sådan lød det fra Red Bull Racing-Renaults teamchef, Christian Horner, søndag formiddag, da Sebastian Vettel trods ordre om det modsatte overhalede holdkammeraten Mark Webber og vandt i Malaysia.

 

– Efter det sidste pit stop fortalte holdet mig, at løbet var ovre, og vi bare skulle køre sikkert i mål. Holdet traf deres beslutning. Sebastian traf sin egen, og han vil få beskyttelse som sædvanlig, sagde en dybt irritabel Mark Webber efter løbet til BBC Sport.

Med 13 resterende omgange førte Mark Webber det malaysiske grand prix, mens Sebastian Vettel lå placeret på pladsen efter. Selvsagt var det et drømmescenarie for Red Bull Racing-Renaul, som blot bad sine to kører om at holde føringen i mål.

Det var den tredobbelte verdensmester, Sebastian Vettel, ikke helt enige i.

– Mark er for sløv. Få ham nu væk, han er alt for sløv, råbte Vettel over holdradioen.

Trods besked på at blive bag ham for ikke at risikere et sammenstød, foretog Vettel alligevel en hasarderet overhaling og så sig aldrig tilbage, inden han kørte først over målstregen.

Efterfølgende er alvoren gået op for tyskeren, der nu har undskyldt overfor både sit mandskab og Mark Webber.- Jeg har begået en stor fejl. Jeg ville gerne komme med en god undskyldning eller en historie, men det kan jeg ikke. Det er er sandheden, siger Vettel og fortsætter:

– Jeg kan fuldt ud forstå Marks frustrationer og samtidig forstå, at holdet heller ikke er særlig glad.

De to kører har god tid til at snakke tingene ud. Næste Formel 1-grand prix er først den 14. april, hvilket finder sted i Kina.

Stillingen efter to grand prixer:1. Sebastian Vettel – Red Bull Racing-Renault  40 point2. Kimi Räikkönen – Lotus-Renault  31 point 3. Mark Webber – Red Bull Racing-Renault 26 point 4. Lewis Hamilton – Mercedes 25 point 5. Felipe Massa – Ferrari 22  point

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu