Vi arbejder langt mindre end vi bilder os ind

27. januar 2013 04:02 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Vi arbejder langt mindre end vi bilder os ind
Billede mangler

Danskerne arbejder otte procent mindre end hidtil antaget.

 

Den samlede arbejdstid er blevet nedjusteret med omkring otte procent.

– Vi har fundet ud af, at vi med de kilder, vi tidligere havde til rådighed, markant har overvurderet, hvor mange timer danskerne arbejder, siger kontorchef i Danmarks Statistik Sven Egmose til avisen.

Det betyder, at danskernes samlede arbejdstid i 2011 nedjusteres fra 4,2 milliarder timer til 3,8 milliarder timer.

De otte procent svarer til, at den gennemsnitlige dansker arbejder 34 timer om ugen i stedet for 37.

Peter Birch Sørensen er tidligere overvismand og professor i økonomi og en stor tilhænger af den nye opgørelsesmetode.

– Jeg er ikke i tvivl om, at de nye beregninger er væsentlig bedre og mere præcise end de gamle, siger han.

LO-formand Harald Børsting er ikke overrasket over de nye tal.

– Vi har jo tidligere set undersøgelser, der indikerede, at det forholder sig sådan. Opgørelsesmetoden har måske været lidt lemfældig. Nu får vi så et bedre datagrundlag. Det kan vi kun glæde os over, siger han til Jyllands-Posten.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu