Viborg forlænger med Ove C.

15. marts 2013 20:27 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Viborg forlænger med Ove C.
Billede mangler

Den tidligere Superliga-klub Viborg har valgt at forlænge aftalen med cheftræner Ove Christensen, assistenttræner Søren Frederiksen og målmandstræner Stephen Lowe, således at kontrakterne udløber i 2016.

 

– Det har været en rejse, som begyndte for cirka halvandet år siden. En ny sportslig æra startede, og det allervigtigste i sådan en æra er, at teamet bag holdet er på plads. Det var dengang en stor fornøjelse at sammensætte et team bestående af Ove Christensen, Søren Frederiksen og Stephen Lowe. Vi er i bestyrelsen blevet enige om, at rejsen skal fortsætte, siger bestyrelsesformand Kim Nielsen til klubbens hjemmeside.

62-årige Ove Christensen har tidligere stået i spidsen for netop Viborg i to omgange, men han har også trænet bl.a. AGF, AB, Vejle og Randers FC.

Viborg overvintrer på en fjerdeplads i NordicBet-Ligaen, men midtjyderne er blot et point fra oprykning i den tætte top.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu