Viborg: Helikopter sættes ind i eftersøgning på beboer og pædagog

8. februar 2012 09:30 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Viborg: Helikopter sættes ind i eftersøgning på beboer og pædagog
Billede mangler

En kvindelig ansat og en beboer fra et bosted i Viborg eftersøges nu med helikopter og hunde.
 
Den 46-årige ansatte og 39-årige beboer er ikke set siden klokken 17.20 i går.
 
“Vi har søgt med både helikopter og med hunde. Det vi er interesseret i lige nu er en sølvgrå Skoda Fabia med registreringsnummeret ZV 38 887, årgang 2009,” siger vagthavende ved Midt- og Vestjyllands Politi til Newspaq.
 
Bostedet kontaktede politiet, da den ansatte og beboeren ikke var dukket op klokken 21.15. Derefter blev der sat helikopter og hunde ind i eftersøgningen.
 
“Vi ved ikke, hvad der kan være sket. Det kan være alt eller intet,” siger vagthavende, der frygter, at der kan være sket en ulykke.
 
Bostedet er et bosted for personer, der anbringes.
 
Har du set noget eller kan genkende bilen så kontakt Midt og Vestjyllands Politi på tlf. 9614 1448.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu