Vicepræsident udskyder Chavez’ begravelse

7. marts 2013 22:44 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Vicepræsident udskyder Chavez’ begravelse
Billede mangler

VENEZUELA: Venezuelas afdøde præsident Hugo Chavez’ begravelse var planlagt til fredag, men vicepræsident Nicolas Maduro oplyser sent torsdag aften dansk tid, at Chavez vil blive liggende til fremvisning på det militærakademi i hovedstaden, hvor han er uddannet, endnu syv dage, så alle de mange venezuelanere, der står i kø for at tage afsked med ham, får mulighed for det. Det skriver Reuters.

 

Maduro oplyser yderligere, at Chavez’ lig vil blive balsameret og lagt til hvile på et militærmuseum i hovedstaden Caracas. Senere vil den afdøde præsident blive flyttet til sin endelige gravplads. Det vides dog endnu ikke, hvor det bliver.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu