Ville se venner i retten og blev selv anholdt

14. februar 2012 19:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Ville se venner i retten og blev selv anholdt
Billede mangler

En 20-årig mand skulle i dag lige se sine kammerater blive fremstillet i retten for grov vold.
Men det skulle han aldrig have gjort.
Han endte nemlig selv med at blive anholdt lige der under retsmødet i Odense.
Den 20-årige har sandsynligvis ikke været klar over, at politiet havde ham mistænkt for at have deltaget i det grove overfald, som de to kammerater var i grundlovsforhør for.
De tre har angiveligt tævet en fælles bekendt. De to første på henholdsvis 21 og 23 år blev under deres grundlovsforhør varetægtsfængslet i fire uger.
Den noget uforsigtige tredje overfaldsmand, blev fluks efter anholdelsen i retten fremstillet i sit eget grundlovsforhør, hvor også han modtog en fire ugers varetægtsfængsling.
Han har udbedt sig betænkningstid i forhold til at kære varetægtsfængslingen. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Overfaldet, som de tre er sigtet for, skete mandag aften i Odense.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu