Voldelig bedstemor idømt kolossal bøde

5. juni 2012 11:34 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Voldelig bedstemor idømt kolossal bøde
Billede mangler

En bruset bedstemor, som slog en medpassager i ansigtet under en flyvning med det australske luftfartsselskab Quantas fra Melbourne til New Zealand, er blevet dømt til at betale for flyets retur til udgangspunktet.
Den 58-årige Frances Mecaskill erklærede sig ved en domstol i Melbourne skyldig i de to punkter, hun var tiltalt for. Det ene for aggressiv og forstyrrende adfærd og det andet for personangreb.
Hun blev idømt en bøde på 3500 australske dollar (godt 21.000 kroner) for angrebet og fire måneders betinget fængsel for den forstyrrende adfærd.
Den newzealandske statsborger, der bor i Perth i Australien, og som var på vej til Wellington for at besøge sine børn, blev også dømt til at betale Quantas 18.245 australske dollar (knap 111.000 kroner), som var selskabets udgift til at flyve tilbage til Melbourne.
Retten i Melbourne fik oplyst, at Mecaskill var stærkt beruset, da hun begyndte at slå på sæderne og råbe ukvemsord efter medpassagerer og besætningsmedlemmer under flyvningen søndag morgen, oplyser nyhedsbureauet Australian Associated Press.
Den 58-årige kvitterede med en knytnæve i ansigtet, da en mandlig passager bad hende om at køle end. Slaget gav ham et dybt snitsår, og det blødte kraftigt. Derpå blev Macaskill overmandet af besætningen og lagt i håndjern.
Dommer Louisa Bazzani betegnede hendes optræden som “rystende”.
– Det, at flyet var nødt til at vende om og flyve tilbage til Melbourne på grund af Deres adfærd, er i sig selv betegnende for det omfang af det påstyr, De forårsagede, sagde dommeren til den 58-årige bedstemor.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu