Volden løb gennem Østjylland

18. marts 2012 15:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Volden løb gennem Østjylland
Billede mangler

Voldtægt, lemlæstelse, overfald, spark, knytnæver, skaller og meget mere af samme ubehagelige skuffe.
Weekenden har været voldsom i Østjylland, hvor politiet nu gør status.
En 17-årig mand fremstilles i grundlovsforhør sigtet for voldtægt og for at true vidnerne. Den voldtagne er en 19-årig kvinde, og forbrydelsen fandt sted i Århus-forstaden Stavtrup natten til lørdag.
Derudover fik en 30-årig sit ansigt molesteret og tænderne beskadiget under et slagsmål i landsbyen Trustrup.
I Brabrand blev en 19-årig søndersparket og gennemtæsket af fem gerningsmænd, og inde i det centrale Århus fik endnu en mand en hård medfart.
Her var gerningsstedet Frederiksgade, og våbnet var en flaske i kombination med spark og slag. Det kostede adskillige skader i ansigtet.
På Viby Torv var der skaller og slag i luften, og ud af luften blev en 25-årig mand ramt, mens en 35-årig kvinde gav en 38-årig mand en ordentlig omgang på Klostertorv i det indre Århus. Også her fandt slag, spark samt en flaske anvendelse i afstraffelsen.
Slutteligt blev en 18-årig kvinde i Grenaa slået af sin cykel uden varsel. Hun var på vej hjem fra arbejde og passerede en mindre, men bredskuldret mand på 35-40, der ganske enkelt hamrede løs på hendes kind med knyttede næver.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu